TEMA: INSTITUTIONER
1. Institutionerne halter bagefter – eller gør de?
Det er vores forfædre, der har skabt de nuværende samfunds- og tidsstrukturer. Og vi lever stadig efter dem, som om intet var hændt. Vi følger dem slavisk fra barnsben til grav, fra vuggestuen til plejehjemmet. Også selvom tiden for længst er løbet fra såvel landbrugssamfundet som fra industrisamfundet.
Men hvorfor holder vi så lang sommerferie, når vi ikke længere har brug for børnene til at hjælpe med markarbejdet? Hvorfor består en uge egentlig af fem arbejdsdage efterfulgt af en weekend? Og hvorfor skal børn møde tidligt i skole, når vi ved, at mange børn overhovedet ikke er indlæringsparate klokken otte om morgenen?
Skolen
Undersøgelser viser, at skolebørn er mest indlæringsparate til at lære nye og svære ting i tidsrummet mellem 10 og 12. Måske skulle vi lave mere tidssvarende B-rytmer i skolerne.
Det var i 1400-tallet, at skoledagen fik et fast og reguleret forløb, der skulle forberede eleverne til det nye arbejdsliv. Man skulle lære at stemple ind og stemple ud i samme rytme og tempo – og at sælge sine timer. Man skulle lære at arbejde kollektivt for kollektivet.
Tiden er løbet fra den industrielle skole. Vi skal i stedet for arbejde individuelt for kollektivet i forskellige rytmer og tempi. Det er det, der skaber resultater på bundlinien og skaber en øget livskvalitet. For i dag kræves helt nye kompetencer for at kunne begå sig i et innovationssamfund. Danmark skal fremover satse på kreativitet, idéer, innovation og konceptudvikling, og fremtidens arbejdsstyrke skal derfor lære at arbejde i eget tempo og i egen rytme.
Fra Kronos til Kairos
Vi skal gå fra Kronos, der er en betegnelse for mekanisk, afmålt klokketid, til Kairos, der er en betegnelse for det helt rigtige tidspunkt for arbejdet. Det handler altså om at arbejde på de tidspunkter, hvor man er mest produktiv. Der er ingen pointe i, at sidde på sin arbejdsplads i A-arbejdstider alene for at vise sit ansigt og tilstedeværelse, for derefter at lave det produktive arbejde hjemme foran computeren om aftenen. Faktum er ganske enkelt, at det er uproduktivt, hvis B-mennesker sidder på arbejdspladsen kl. otte om morgenen uden at være mentalt tilstede, når de er mere produktive om eftermiddagen og aftenen. Det handler ikke om at arbejde mere, tværtimod, det handler om at arbejde på de, for dig, mest optimale og dermed mest produktive tidspunkter. Alt andet er i bund og grund spild af tid.
Nye åbningsintervaller
For at understøtte nye og individuelle arbejdsrytmer, er vi nødt til at indføre muligheden for B-rytmer i institutionerne. For det nytter ikke noget, at arbejdspladsen tilbyder fleksible rammer, hvis man eksempelvis ikke kan aflevere og afhente sit barn i institutionen i andre åbningsintervaller end det velkendte A-interval.
En ny samfundsmæssig ramme kunne således eksempelvis være nye åbningsintervaller i børnehaver og skoler. Hvorfor ikke have to åbningsintervaller: det nuværende og traditionelle tidsrum i børnehaven fra kl. 6-17 og i skolerne fra kl. 8-16, og et nyt åbningsinterval i børnehaven fra kl. 10-20 og i skolen fra kl. 10-19. Det handler ikke om at placere børnene i længere tid udenfor hjemmet, bare på andre tidspunkter af dagen end de nuværende rammer kan tilbyde. Et B-samfund vil give de fleksible medarbejdere mulighed for at møde senere og gå hjem senere. Nøgleordene er fleksibel aftentid og en mere rolig morgenstund.
Vi er enige om, at Danmark skal leve af kreativitet, innovation, design og konceptudvikling. Så lad os komme i gang med at skabe et mere fleksibelt samfund og dermed nogle nye strukturer, som vi kan navigere i. Og lad os transformere vores tankesystem fra A til B, fra industrisamfundets begreber til innovationssamfundets begreber. Fremtiden skabes her og nu, og vi skal alle tage et ansvar.
2. Konkrete tiltag
B-samfundet er i kontakt med institutioner, der allerede har forsøgt sig med B-rytmer eller som gerne vil gøre forsøget. Disse projekter vil vi fortsat følge, og eventuelt gerne samarbejde med.
Kontakt os hvis du kender til institutioner eller selv arbejder i én, der har lignende planer.
Gode B-eksempler
De fleste af børnene i børnehaven Buegården på Vesterbro, København, møder klokken 9.30 – hvilket passer bedre for alle parter. På P75 skolen i Lyngby har man for få år siden lavet et eksperiment med at lade en 10.klasse møde i B-intervaller i 3 måneder. Eleverne var alle B-mennesker, og resultatet var da også derefter: Bedre indlæring, større tilfredshed, ingen kom for sent – altså en generel optimal rytme for eleverne. Forsøget kunne desværre ikke fortsætte, da det er en meget lille skole med kun 10 undervisere, som så skulle arbejde både i et A- og et B- tidsinterval. Men Henrik, den daværende skoleleder, argumenterer for, at det sagtens kunne implementeres på lidt større skoler. Den eneste forhindring, som han ser, er de mentale barrierer.
Flere steder i landets institutioner lægges der ligeledes B-planer – og vi vil løbende følge disse tiltag. Af eksempler skal dog lige nævnes, at Friskolen City Odense planlægger at eksperimentere med tidsforskudt undervisning. De starter i det små med en B-uge.
HF-Centret Efterslægten i København har mere omfattende planer; deres inspektør Ole Vadmand har kontaktet os med det glade budskab, at de ønsker at starte en B-klasse, og derved gøre det muligt at tage landets første B-studentereksamen fra 2008! Mød en repræsentant fra HF-Centret Efterslægten til vores B-debatmøde i Krudttønden på mandag, d. 26. marts kl 19.30.
3. B-samfundets holdning til lukning af 300 skoler
I Politiken har forskellige eksperter argumenteret for og imod lukning af 300 skoler landet over. De har fremført perspektiver såsom faglighed, det sociale miljø og rummelighed i skolerne, når der var færre af dem på landkortet.
Ingen tvivl om at disse elementer har høj prioritet hos de fleste forældre. Men vi spørger; hvad med transporttiden? Den tid man bruger på at hente og bringe børn til og fra skole vil selvsagt blive forøget – og transporttiden med kollektive transportmidler vil ligeledes blive endnu længere.
TID er en mangelvare i børnefamilien i dag. Oftest arbejder både forældre, eventuelle stedforældre samt bedsteforældrene. Og ugen har kun 168 timer. Så når der er sovet, transporteret, arbejdet og indlært, hvor mange timer er der så egentlig tilbage til at leve familielivet med sine børn? Og hvordan er de timer, man har med sine børn?
Mange af B-samfundets medlemmer beskriver deres hverdags tidspres som en prøvelse, de godt kan være foruden. Op før fanden får sko på og jage sig selv og sine børn ud af døren med skælden og smælden, så de kan være i skole kl. 8.00, trætte og kede af det og ikke specielt modtagelige for lærdom de første par timer, på arbejde med kronisk jetlag, hente, lave mad og putte børnene tidligt – for næste dag ringer klokken tidligt igen.
De, der har en sådan hverdag, må spænde buen endnu hårdere, hvis børnene også får længere til skole. I stedet for at presse børnefamilierne til smertegrænsen skulle vi måske begynde at overveje, hvordan man kan skabe nogle samfundsmæssige rammer, der skaber balance mellem familieliv og arbejdsliv/institutionsliv.
4. At være eller ikke at være - B
- i institutionen
Vi har talt med Kirsten, en skolelærer, der er A-menneske og tilsyneladende har valgt det perfekte job i forhold til sin egen rytme. Men så sort-hvid er tingene aldrig; og Kirsten må hver dag kæmpe en forgæves kamp for at tilpasse sin familie til institutionernes kompromisløse A-rytme. En familie som internt er splittet i A- og B-mennesker.
Når Familien er splittet mellem A & B
- Jeg er A-menneske og har altid været A-menneske. Da jeg var barn, bad jeg endda mine forældre om at komme tidligere i seng.
Sådan siger Kirsten, der er lærer, og dermed har valgt et job, som passer godt til hendes døgnrytme: Det er om morgenen, hun får de friske og geniale ideer, arbejdet går godt, - men når mørket falder på, mister hun modet og optimismen, hvis hun da ikke sidder og sover hen over tastaturet eller bogen.
Kirsten er gift med et B-menneske, og sammen har de 3 børn, hvoraf kun det yngste er A-menneske ligesom Kirsten.
Det midterste barn, Jørgen, er 6 år og B-menneske. Derfor er det en kamp hver evig eneste aften at få ham til at sove – og hver evig eneste morgen starter kampen forfra; for nu skal han jo op!
- Vi må tit tale med store bogstaver om aftenen, fordi han ligger og vender og drejer sig eller sniger legetøj med i seng, som han kan ligge og underholde sig med. Vi kan jo se, at drengen har så pokkers svært ved at falde i søvn til trods for, at han står tidligt op, fortæller Kirsten.
I weekenden er de nødt til at fastholde ham i rytmen med at stå op klokken 6, ellers vender han lynhurtigt tilbage til sin naturlige rytme. Og det bekymrer forældrene, hvorvidt deres barn får søvn nok i forhold til sin alder.
Kirsten afspadserer alt sit overarbejde i stedet for at få overtidsbetaling. Men efterlyser større mulighed for fleksibilitet omkring sin egen mødetid, så kunne familien nemlig begynde dagen på en ordentlig måde – og ikke med næsten uoverstigelige krav.
Heldigvis har 6-årige Jørgen nogle forstående pædagoger i børnehaven, som engang imellem lader ham starte dagen i institution med halvanden time på sofaen.
Ideelt set kunne Kirsten tænke sig, at børnehaven havde et tilbud til de morgentrætte børn, hvor de fik lov at ligge under dyner og vågne i eget tempo.
- Så kunne man fragte dem i børnehave i deres nattøj med bamse under armen – og så var der hyggelige pædagoger, der var indstillede på langsomme startere...
Efter sommerferien skal Jørgen starte i skole. Og Kirsten gruer for, hvordan han skal kunne være frisk og udhvilet til indlæring fra klokken 8 om morgenen. Dér er jo næppe mulighed for en ekstra lur i skolen, hvis han er morgentræt. Og mon ikke han er det?
|
